Vælgermøde i Vang-kvarteret

Lokalforum Holbæk bevilgede 3.165 kr. til et vælgermøde i Vang-kvarteret i forbindelse med folketingsvalget 2019. Her er deres beskrivelse af arrangementet:

Tirsdag d. 4. juni 2019 afholdte Den boligsociale Helhedsplan for Vang-kvarteret i Holbæk vælgermøde for alle beboerne. Her var alle beboere inviteret til vælgermøde og ”Vangen Spiser Sammen”.

Alle partier var inviteret og havde mulighed for at fremlægge deres parti politik og samtidig møde beboerne i øjenhøjde og snakke politik. Programmet for dagen startede ud med en partirunde, herefter havde politikerne mulighed for at stille beboerne et spørgsmål og efterfølgende vendte vi den rundt så beboerne kunne stille politikkerne spørgsmål. Til sidst havde beboerne mulighed for at snakke med de enkelte politikere, efterfulgt de så fik aftensmad.

Selve aftenen var en stor succes. Vi fik god respons fra både politikere og beboere. Især var de yderst tilfredse med at politikerne kunne stille beboerne et spørgsmål og på den måde fik vi en rigtig god debat/dialog i gang mellem politikkerne og beboerne. Selve vælgermødet blev dækket af TV2 Øst fra start til slut og vi kan sige at det var en kæmpe oplevelse.

Vi vil derfor sige stor tak til Lokalforum Holbæk som har været en vigtig rolle i dette. Uden Lokalforum Holbæk har vi ikke kunne sætte rammerne for selve dagen og det er vi meget glade for og vi håber vi i fremtiden igen kan lave et samarbejde.